Murermester Michael Mandrup Aps, Murermestre, Murer+frederikshavn, Murermestre+9900, Murermester Michael Mandrup, Murermester Michael Mandrup, Netpuds, Lokal kvalitetsmurer, Din murermester, Murer Frederikshavn - Murermester Michael Mandrup ApS

Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash

Galleri 3

Her er vi igang med at lave en pizzaovn, terezzopladen har vi også selv lavet.: besparelse over 50%

specialopgaver,terezzoplader,pizzaovne

Før ( Strandvej 68 Strandby )

Netpuds. En ny facade-renoveringsmetode som giver større sikkerhed mod afskalninger, krakeleringer og revnedannelse, er født.

Metoden bygger på gammelkendte produkter som Skaltherm Grundpuds, der bliver ilagt Skaltherm glasfibernet. Metoden har været afprøvet i mange år, blandt andet på udsatte steder som skorstene.

Den nye metode rummer flere fordele, der kan f.eks. ikke opstå afskalninger, idet hele den ydre skal er bundet sammen i et stykke med net og Skaltherm Grundpuds. Selv huse med svære revnedannelser kan bygges op efter denne metode.

Til slutbehandling kan der anvendes Skalcem S 2000 indfarvet vandskuringspuds, iblandet 2 l. Beto-binder pr. 25 kg.

Skalcem S 2000 kan efterbehandles med Skalflex Facade-Silikatmaling allerede efter et døgns ophærdning, blot underlaget for netpudset er tørt og ophærdet. Dette er i reglen ikke nødvendigt, idet Skalcem S 2000 har vist en høj grad af farveægthed, der holder i en lang årrække.

Den hurtige efterbehandling kan dog komme på tale, hvis facaden bliver udsat for slagregn før ophærdningen er sket, eller hvis der ønskes en anden farve, end den der kan leveres i Skalcem S 2000. Ved hurtig efterbehandling opnås en yderligere sidegevinst, hvis et eventuelt opstillet stillads kan anvendes.

Den færdige overflade kan være glat som puds, struktureret som spansk puds eller have udseende som en vandskuret murstensvæg, alt efter ønske. Materialeforbruget for denne forvandling af facaden er i reglen så lav som ca. 5 kg Skaltherm Grundpuds og 2 kg Skalcem S 2000 pr. m2.

efter

Badeværelse i sommerhus, smukt og enkelt

Sonne Huse

Er gennem årene blevet kendt og anerkendt for at fremstille fritidsboliger på et meget højt kvalitetsmæssigt niveau - og i et unikt og anderledes design.

SONNE HUSE

Sommerhusbyggeri Fanø

Principper for istandsættelse af ældre huse -
Nænsomhed og respekt
Gør så lidt som muligt, og bevar og istandsæt bygningens oprindelige og originale dele så nænsomt som muligt frem for at skifte ud, som her på Nørrevej i Strandby - Byg på erfaring. Vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger bør som hovedregel ske med samme håndværksmetoder og byggematerialer, som bygningen blev opført med. De traditionelle materialer arbejder erfaringsmæssigt bedre sammen med eksisterende materialer, og det samspil og den konstruktion, de indgår i, og måden, arbejdet udføres på, er meget vigtig.

Nyt tegltag / Nørrevej Strandby

De traditionelle byggematerialer
Man kalder meget bredt de omkring 30-40 byggematerialer, der indgår i ældre dansk byggeteknik, for de traditionelle materialer, idet de tidsmæssigt repræsenterer lange håndværksmæssige, fremstillingsmæssige og erfaringsmæssige traditioner.
Vi har kendt disse materialers byggetekniske og holdbarhedsmæssige fordele og ulemper gennem hundredvis af år. Det gælder ikke de moderne byggematerialer, som vi i mange tilfælde kun har få års erfaringer med, og som ofte kommer med nye, forbedrede produkter. De traditionelle byggematerialer har på en række områder andre tekniske egenskaber end mange nye:

De traditionelle byggematerialers fordele er, at:

De repræsenterer langvarige erfaringer
De er forholdsvis svage
De er i regelen er helt diffussionsåbne
De arbejder godt sammen med eksisterende materialer i ældre bygninger
De kan vedligeholdes
De kan repareres
De er forholdsvis miljøvenlige
De nedbrydes og patinerer på en naturlig måde
De har en lang vedligeholdelsesmargen -
Skab arkitektonisk helhed
Indgreb bør understrege/skabe arkitektonisk helhed og udføres i overensstemmelse med bygningens alder, byggematerialer og bearbejdning af øvrige detaljer og bygningsdele.
Principper for istandsættelse af ældre huse
Dette kapitel omhandler de overordnede bevaringsprincipper. Det er ikke nok at vælge gode og rigtige materialer og metoder. Det er i lige så høj grad de overordnede bevaringsprincipper ved husets istandsættelse, der er afgørende for, om resultatet bliver godt eller skidt – det vil sige, om arbejderne forringer eller forbedrer bevaringsværdierne.
Især hvis man skifter ud i stedet for at bevare, reparere og istandsætte de eksisterende elementer og materialer i huset, kan det få uheldige følger for bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske karakter. Hvis man sætter en 200-årig empirekommode i stand ved at overmale den med akrylmaling, skifte grebene med nye messinggreb og det ene ormædte ben med et stålben, det vil sige med nye, gode og anerkendte materialer, har kommoden mistet en væsentlig del af sin oprindelige karakter og er forringet som bevaringsværdigt objekt. Dette sker dagligt med vores ældre huse uden at ret mange løfter et øjenbryn.
’Djævelen ligger i detaljen’.
Der skal i virkeligheden ikke ret meget til at ødelægge et smukt, helstøbt og velbevaret bygningsmiljø som dette. - Termovinduer med store kraftige og dominerende sprosser – eller tynde, falske pålimede sprosser, der snart falder af, i stedet for de originale fine og spinkle sprossevinduer.
Grimt og skjoldet tyndpuds på murværket i stedet for det gamle, smukt patinerede murværk.
Glinsende, plastikmalede facader i stedet for de sarte, lysende kalkfarver.
Tynde eternitplader uden svaj ved tagfoden eller anmassende og glinsende, ’sortglaserede’ tagsten på taget i stedet for de klassiske danske tagsten af tegl. ’Overromantisering’ med blomsterkasser, ekstra ’krøllede’ smedejernsdetaljer, markiser, stokroser, flag og ’havenisser’ er lige så ødelæggende for et stilfuldt og stilfærdigt helhedsindtryk.
originale vinduer af træ, med 100-200 år på bagen, som vi heldigvis stadig har tusindvis af i ældre danske bygninger, kan istandsættes og energiforbedres, så de både isolerer bedre mod varmen (de reelle energital for hele vinduet), er totaløkonomisk billigere og har langt længere levetid foruden at de også er billigere at vedligeholde på længere sigt – i forhold til tilsvarende nye vinduer af træ, plastik eller aluminium, forsynet med de mest moderne, højisolerende lavenergiruder. Dette er som sagt hverken en ’trossag’ eller blot en påstand. Det er videnskabeligt bevist. Dertil kommer at det også er bevist, at 90-95% af de gamle, originale trævinduer, der i dag udskiftes med nye vinduer, ikke er i dårlig stand. Tværtimod er det fine kernetræ i en fremragende kvalitet, så vinduerne uden problemer kan holde i mindst 100 år mere. Udskiftning af gamle, originale vinduer af træ med nye termo- eller energivinduer i ældre bygninger kan derfor ikke begrundes med en bedre varmeisolering/varmeøkonomi, med andre økonomiske grunde, herunder vedligeholdelsesøkonomi, eller med tekniske argumenter som kvalitet, holdbarhed eller forlænget levetid.
Gode råd om vinduer i ældre bygninger: Vinduer i ældre bygninger. Tekniske forbedringer, Arkitektoniske forbedringer, Energimæssige forbedringer, Lydisolering, dagslyskvalitet og totaløkonomi.
Når man beskæftiger sig med vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger, det vil sige bygninger opført før 1960-erne, bliver man ofte mødt af husejere, som ønsker at udskifte gamle bygningsdele og materialer med nye. Det skyldes tre væsentlige misforståelser:
Det anses altid for dyrere og mere besværligt at istandsætte og bevare frem for at skifte ud eller bygge nyt
Det hævdes, at moderne boligkomfort forudsætter store ændringer i ældre huset samt anvendelse af moderne materialer og produkter
Det anses for umuligt at finde de rigtige materialer samt gode og kvalificerede håndværkere, der kan sætte ældre huse i stand
Kommunalbestyrelsen vil ofte møde disse holdninger, når de stiller betingelser til arbejder, der skal udføres for tilskuddet. Som det vil fremgå af det følgende, vil kommunalbestyrelsen med denne håndbog få en række tekniske og faglige argumenter til at imødegå disse påstande, for i de fleste tilfælde forholder det sig lige omvendt:

Det er oftest billigere, totaløkonomisk, at istandsætte og bevare end at skifte ud med nye materialer og elementer
En udstrakt grad af bevaring samt anvendelse af traditionelle materialer kan sagtens leve op til alle krav om moderne boligkomfort i ældre huse
Det er bestemt ikke umuligt at fremskaffe traditionelle materialer samt finde kvalificerede håndværkere, der kan sætte ældre huse korrekt i stand
Et klart eksempel herpå er istandsættelse og energiforbedring af ældre vinduer frem for udskiftning til nye termovinduer eller energitermovinduer af træ, plast eller aluminium. Her har nye, sammenlignende undersøgelser udført af Raadvad-Centeret og Danmarks Tekniske Universitet vist, at ældre (for eksempel 200-årige), istandsatte, linoliemalede vinduer af træ, forsynet med tætte forsatsvinduer med energiglas, isolerer bedre, sparer mere på varmen, holder betydeligt længere, har mindre vedligeholdelsesudgifter per år og koster mindre totaløkonomisk end tilsvarende termovinduer.

Reparation eller udskiftning

Med hensyn til ældre bygningers materialer er mange husejere af den mening, at nye materialer og bygningselementer må holde bedre og længere end de gamle samt kræve mindre vedligeholdelse. De fleste ser det også som en kvalitet ved de nye materialer, at de er stærke og hårde frem for de gamle, originale materialer, der kan virke svage og bløde.

Men selv om de gamle, originale materialer i ældre bygninger kan se nedbrudte og slidte ud i overfladen, er de ofte i fremragende stand på trods af deres alder. Erfaringer viser, at hvis gamle bygningsdele istandsættes og vedligeholdes korrekt og med de rigtige materialer, så vil de, næsten uanset alder og tilstand, kunne holde bedre og længere end mange nye materialer og elementer samt kræve mindre vedligeholdelse.

Dette gælder ikke stråtag, der skal skiftes efter 30-40 år, men et stykke birkebark svøbt rundt om en bjælkeende for at holde fugten ude har på Christiansborg Slotskirke og andre steder vist sig at kunne bevare bjælken i 200 år, og det kan for eksempel moderne tagpap ikke. Der er tusindvis af vinduer, der har holdt i 200-250 år, og det betyder, at alle vinduer ældre end 1950 og udført efter samme principper som de 200-årige uden problemer kan holde i 200-250 år. De færreste nye, moderne termovinduer af træ, plastik eller aluminium opnår en tiendedel af denne levetid.

Nænsom bygningsbevaring

Som vejledende retningslinier for husejere og kommunalbestyrelser har Raadvad-Centeret formuleret fem overordnede bevaringsprincipper for begrebet Nænsom bygningsbevaring, der sætter forståelsen og respekten for huset i fokus:

1. Nænsomhed og respekt
Gør så lidt som muligt, og bevar og istandsæt bygningens oprindelige og originale dele så nænsomt som muligt frem for at skifte ud. Nye elementer bør om muligt kunne fjernes igen.

2. Bevar slid og patina
Ældre huse må godt se gamle ud. Man bør skelne mellem naturlig nedbrydning, slid samt patina og forceret nedbrydning, skader og nedslidning. Spørg uvildige fagfolk til råds, hvis der er tvivl om, hvornår en original bygningsdel skal repareres eller udskiftes.

3. Brug de traditionelle materialer, konstruktioner og håndværksmetoder
Byg på erfaring. Vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger bør som hovedregel ske med samme håndværksmetoder og byggematerialer, som bygningen blev opført med. De traditionelle materialer arbejder erfaringsmæssigt bedre sammen med eksisterende materialer, og det samspil og den konstruktion, de indgår i, og måden, arbejdet udføres på, er meget vigtig.

4. Foretræk kvalitet frem for kortsigtet økonomi
Gør det rigtigt fra starten. Vedligeholdelse og istandsættelse bør altid udføres optimalt og af fagfolk med erfaring og kompetence på området.

5. Skab arkitektonisk helhed
Indgreb bør understrege/skabe arkitektonisk helhed og udføres i overensstemmelse med bygningens alder, byggematerialer og bearbejdning af øvrige detaljer og bygningsdele.
Forstå dit hus
Nænsom bygningsbevaring handler konkret om at:
Forstå huset, blandt andet årsager til og grader af naturlig forvitring og skader
Lade huset fortælle gennem historiske og byggetekniske iagttagelser og undersøgelser
Tage huset med på råd ved at bevare dets særlige karaktertræk og identitet
Passe godt på huset gennem en løbende, planlagt og systematisk vedligeholdelse, der blandt andet skrives ned og fotodokumenteres.
Et ældre hus er kun til låns, og det må gerne stå med de samme eller flere kvaliteter, når vi er væk.
Her er det en af vores superlærlinge Daniel & Anders Mandrup

gamle huse, er smukke

Nyt tegltag

Er der andre, som har problemer med Deres tilgodehavende fra Ligustervej 6 - 3390 Hundested ?

Tjek bygherer

Hvad kan fejl og mangler være?
Fejl - arbejdet er udført, men på en forkert måde:
· Håndtag på dør er ikke den rigtige type.
· Døren åbner indad og ikke udad som aftalt.
· Fald i tagrender har forkert retning.
· Manglende fald på gulvet i badeværelset.
· Glasfilt på væggene i badeværelse sidder løst flere steder.
· Vinduespladen er ikke plan.
Manglende leverancer:
· Der mangler fire stikkontakter i kælderrum.
· Skabselement mangler i entré.
· Toilet på gæstetoilet mangler.
· Rosetter omkring radiatorrør ved gulv mangler.
Synlige mangler - arbejdet er ikke færdiggjort:
· Der mangler udvendige fuger omkring døren.
· Inddækningsliste over vindue mangler.
· Zinkinddækning ved murkrone på terrasse mangler.
· Fliser på badeværelse mangler at blive afsyret.
· Der er malerpletter på reposen.
Skjulte fejl og mangler - opdages typisk, efter at det udførte arbejde er taget i brug:
· Der mangler kuldebrosisolering omkring vinduer. (sort arb)
· Varmeslanger i gulv er ikke lagt korrekt ud eller mangler flere steder.
· Når elkedel og komfur bruges samtidig, får de sikringen til at springe, fordi der mangler en elgruppe.
Andre eksempler på fejl og mangler:
· Hvis arbejdet er udført i strid med gældende regler, f.eks. er der udført skjulte rørsamlinger på vandanlægget.
· Hvis arbejdet kan udgøre en risiko for personskader eller skade på ejendom, f.eks. er spærkonstruktionen dimensioneret forkert og kan ikke holde til en storm.
I praksis er det ikke så afgørende, om noget er

KVALITETSSTYRING
Formålet med henholdsvis at sætte, at styre og at sikre kvaliteten er at forebygge svigt og skader i byggeriet.

Byggerier, som er omfattet af Byggeskadefonden, skal være kvalitetssikrede i henhold til bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 2004 om kvalitetssikring af byggearbejder.

I Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet af maj 2001, sættes en række begreber på plads, og der defineres de roller og det ansvar, byggeriets aktører har i relation til byggeprocessen og kvalitetsstyringen.

Kvalitet betyder i denne sammenhæng en egenskab eller en sum af egenskaber. Egenskaberne går især på de byggetekniske løsninger og materialer, men også brugs- og driftsforhold og arkitektonisk fremtræden indgår i kvalitetsbegrebet.

Bygherren sætter kvaliteten
Bygherren har ansvar for at definere eller sætte den kvalitet - dvs. de egenskaber - han ønsker i sit byggeri. Når bygherren sætter kvaliteten, skal han overveje og prioritere, hvilke egenskaber der er vitale og vigtige for det påtænkte byggeri, og hvilke der har mindre eller ingen betydning.
Ofte antager bygherren en teknisk sagkyndig rådgiver til at bistå sig hermed.

Egenskaberne skal vælges således, at byggeriet i hele sin levetid bevarer den ønskede form og funktion med en veldefineret og rimelig driftsindsats. De valgte byggetekniske løsninger skal være pålidelige, holdbare og vedligeholdelsesvenlige.

Kvaliteten skal nødvendigvis sættes, inden den kan sikres!

Bygherren skal også sikre kvaliteten
Bygherren skal sikre sig, at de rådgivere og entreprenører han antager, fastholder den definerede kvalitet hele vejen igennem byggeprocessen. Også til dette arbejde antager bygherren normalt tekniske rådgivere.

Det er et helt overordnet og centralt princip, at rådgivere og entreprenører selv kvalitetssikrer deres egne ydelser på byggesagen. Dette sker på grundlag af bygherrens krav herom. Indsatsen for kvalitetssikring skal især rettes mod eventuelle risikobehæftede forhold i byggeriet.

I forbindelse med sikring af kvaliteten er projektgranskning, procesgranskning, projektgennemgang, tilsyns- og kontrolplaner, udførelseskontrol samt dokumentation vigtige begreber, som udførligt behandles i Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet.

Der er metodefrihed med hensyn til, hvordan kvalitetssikringen foretages. Dog skal rådgivere og entreprenører dokumentere overfor bygherren, at de har foretaget den af bygherren krævede sikring af kvaliteten under hele byggeprocessen. Dokumentationen skal bibringe bygherren klarhed over, at hans byggeri har netop den kvalitet og de egenskaber, han satte ved projektets start.

Oversigt
Der indgår flere parter og mange aktiviteter i den løbende proces, som skal sikre, at det færdige byggeri har de forudsatte kvaliteter og egenskaber. Skemaet på linket herunder viser en oversigt over aktiviteter og deltagere i kvalitetssikringen i byggeprocessens forskellige faser.

Her er jeg sammen med Mette Kammer Pedersen fra
Advokatfirmaet Hjortlund & Partnere. Ejerne her: er nogle af dem som realkredit danmark havde overvurderet, de kan ikke betale deres regninger.

Kvalitetsstyring

Byggeriet kan ses i Åbyen / Hirtshals - forventes færdig december 2007

Nyt hus, i en smuk natur

Ring og forhør nærmere

Nøglefærdigt hus, til markedes bedste pris

Ruben: vores nye medarbejder, han har sans for kvalitetsarbejde, og gode detaljer.

Nybyggeri Åbyen Hirtshals

I 2006 blev der bygget flere nye enfamiliehuse i Danmark end vi har set de seneste 20 år. Størstedelen af de nye enfamiliehuse – ca. 90 % - er opført som murede huse, og mange af disse er også med tegltag. I 2006 solgte de danske teglværker i gennemsnit ca. 15 mursten i sekundet – alle døgnets 24 timer året rundt.

Ni ud af ti i Danmark vælger at bygge med mursten og tegl
Trods den stigende konkurrence fra andre byggematerialer foretrækker danskerne fortsat at bygge nye en-familiehuse af mursten og med tegltag.

Danskernes præference for mursten og tegl skyldes blandt andet den stigende søgen mod det individuelle byggeri. Med et hus af mursten og tegltag er der utallige muligheder for at realisere drømmehuset. Stenene fås i et utal af former og farver, og murværket kan sammen med indfarvede mørtler kombineres i rigtig mange spændende mønstre og farver. Derfor bygges der også murede enfamiliehuse over alt i landet – fra nye variationer af den klassiske murermestervilla over det overskuelige en-familiehus til det moderne, stramme og minimalistiske drømmehus.

Med et muret byggeri er husejerne også sikret et hus med mange andre fordele. Det murede byggeri er særdeles vejegnet til det fugtige danske klima. Et nyt hus i mursten med tegltag kræver således meget lidt vedligehold. Det har også et naturligt og sundt indeklima: Tegl optager og afgiver let fugt. Det er et uorganisk materiale, der gør det meget svært at leve for de mikroorganismer, som kan give råd og svamp. Dermed begrænses risikoen for angreb af f.eks. skimmelsvamp.
Det murede byggeri kræver heller ikke udendørs maling eller anden form for tilførsel af kemikalier. Disse forhold samt det murede byggeris lange levetid gør på alle måder, at et godt murstenshus med tegltag er en god og sund investering.

Danskerne bygger også til med mursten og tegl
- Vi kan også konstatere, at salget af mursten og tegltagsten til om- og tilbygninger er gået rigtigt godt i 2006, og at denne udvikling er forsat i 2007, fortæller Tommy Bisgaard, direktør i Kalk- og teglværksforeningen. Det vidner om at dem der bor i det murede byggeri holder ved kalk-og teglbranchens gode og sunde produkter.

- Og så har mange ved tilbygninger gjort brug af muligheden for at vælge specielle mursten i samme farve og stil som husets oprindelige ved at kontakte teglværkerne eller deres salgskontorer her i Danmark. Det er en god service hos teglværkerne, og den er blevet vældig populær, fortæller Tommy Bisgaard.

Danmark er det land i Europa, hvor der produceres flest mursten pr. indbygger. Også Holland og England, der klimamæssigt ligger tæt på det danske våde klima, har i århundreder haft en byggeskik baseret på teglprodukter, der naturligt kan modstå det fugtige og omskiftelige klima.

Fakta om salg af mursten i de seneste 4 år
2003 - 358 mio. sten
2004 - 369 mio. sten
2005 - 406 mio. sten
2006 - 477 mio. sten

Det murede byggeri står stærkt

Gemmavej Kilden huset er efterfølgende vandskuret i scalcem 2000

Tilbygning

Tilbygning, Valmuevej 9300 Sæby

Tilbygning - Sæby

Tilbygning: Græsdal Butikstorvet - 9900 Elling

Tilbygning - Elling

Sønderstrand 9900 Frederikshavn

Tilbygning - Sønderstrand

Skorsten bygget efter gamle traditioner

Ny skorsten der passer til huset

Jeg har med stor fornøjelse lavet meget af murerarbejdet for
Høm Huse -
Silovej 8
9900 Frederikshavn

Se Deres hjemmeside her.
http://www.hoemhuse.dk/index.php?ID=1&lang=da

&
Solhuse Aps
Birkekrogen 10
9900 Frederikshavn

Sommerhuse